Corona Covid-19 Koordinator

– Vi sikrer dig det rette mandskab

Corona Covid-19 koordinator

I denne pandemitid, har der været en del gener man ikke har haft med i sin personaleplanlægning til daglig. Det handler om reducering af smitterisikoen – et fællesansvar for os alle.

Covid-19 Corona koordinatorDer skal iagttages nye rutiner og procedurer omkring ”fysisk afstand”, afspritning af hænder og overflader osv.

Allerede i juni, bad en af vores institutionskunder os om hjælp mhp. dette.

Wicki Thomsen, som er vores direktør, er uddannet sygeplejerske og hun har sikret sig at der i vores advisory board bl.a. sidder en Hygiejne Sygeplejerske. I fællesskab kortlagde de smitterækkerne og indførte en række fælles tiltag, for at sikre at trygheden kom tilbage. Der blev indført temperaturmåling (pandetermometer) ved mødetiden. Der blev opstillet provisoriske håndvaske på fællesarealer (noget lettere her i sommertiden), en covid-koordinator blev hyret Covid-19 Corona vaske hænderind, som hele tiden anviste og vejledte omkring håndsprit og håndvask. Faktisk er der ret mange misforståelser omkring den korrekte måde at afspritte på, for tro det eller ej, så er der faktisk nogle faldgruber her. Vi blev også enige om at opsætte et par provisoriske håndvaske, der skulle betjenes med knæet. De vakte temmelig megen glæde, og blev ofte anvendt for effektens skyld. Men her helliger målet i hvert fald midlet.

Kontakt os, så vi kan hjælpe dig også

Se mere om opdaterede Corona-anbefalinger her

En anden af vores kunder skulle lave tv optagelser over flere uger med en hel del deltagere/statister, som besværliggjorde det at lave stærke rutiner (jo mindre en gruppe er jo bedre er den til at fastholde hinanden i vedtagne regler), så vores koordinator foretog, udover temperatur screening, hvilket gøres meget enkelt med et pandetermometer, afholdelse af daglige småkurser i de forholdsregler og  implementering af de nye vaner – alt der kunne hjælpe for at dæmpe smitterisikoen.

Man kan nå langt med den sunde fornuft og naturligvis at nervøsiteten for at blive smittet eller smitte andre, ikke tager overhånd. Norstaff har i de 6 måneder vi har levet under Pandemiens betingelser, iagttaget en egentlig Corona politik, og fået uddannet en del af vores sundhedspersonale i smitteforebyggelse og hygiejne.

Vidste du fx at du selv efter 2 gange almindelig håndvask, stadig har hænderne fyldt med bakterier og eventuelle vira? Så det handler ikke om at vi kan sikre os selv og vores omgivelser 100%, men om at vi skal tilstræbe at gøre det så godt, som det er menneskeligt muligt…. Og uden at kamme over.

Her følger lidt generel viden om Covid-19, som er navnet på den sygdom der forårsages af Coronavirussen som hedder SARS-CoV-2:

Coronavirus er en ekstremt almindelig årsag til forkølelse og andre infektioner i de øvre luftveje.

De mest almindelige symptomer

  • Feber
  • Tør hoste
  • Træthed

Mindre almindelige symptomer

  • Generel ømhed
  • Ondt i halsen
  • Diarré
  • Øjenkatar
  • Hovedpine
  • Nedsat smags- eller lugtesans
  • Hududslæt eller misfarvning af fingre eller tæer

Ved disse ovenstående symptomer, forudsat det er i en grad der er til at holde ud, er der ingen grund til at søge akut hjælp, men tag evt. kontakt med din læge for en evt. konsultation, ellers bare plej dine symptomer.

En mulighed er også at få taget en test, men så husk lige at undersøge hvilke regler der i din Region/Kommune.

Alvorlige symptomer

  • Vejrtrækningsbesvær eller åndenød
  • Smerter eller trykkende fornemmelse i brystet
  • Talebesvær eller bevægelsesbesvær

Søg straks lægehjælp, hvis du har en eller flere af de ovenstående alvorlige symptomer. Ring altid i forvejen, før du tager hen til din læge eller andre dele af sundhedsvæsenet.
1813 er det forløsende telefonnummer, disse mennesker der sidder der er professionelle og særdeles kompetente.

Kan jeg have Covid-19, uden at have nogle symptomer?

Ja, det kan du sagtens. Det er jo ligesom det der gør det endnu mere forbandet, at du helt uden på nogen måde at have det dårligt, kan være smittet og derved være smittebærer. Men det er der simpelthen ikke reelt noget at gøre ved, andet end at understrege at netop DET er grunden til, at vi ALLE skal tage de forhåndsregler, som myndighederne foreskriver for at undgå at blive smittet, men også at smitte andre.

Lidt data pr 7/9

Antal smittede globalt:                     27.605.560

Antal døde globalt:                                   902.543

Antal smittede Danmark:                         18.784

Antal døde Danmark:                                       628

Bestil vikar

Står din virksomhed og mangler dygtige medarbejdere til et kortere eller længere vikariat?

Læs mere her

Bliv vikar

Er du jobsøgende og på udkig efter nye udfordringer? Bliv vikar hos Norstaff og få boostet din karriere og CV.

Læs mere her

Kontakt os for gratis rådgivning

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan vi som professionelt og erfarent vikarbureau kan hjælpe dig med et attraktivt vikarjob, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: sos@norstaff.dk eller på telefon 70 90 90 70. Vi glæder os til at hjælpe dig!

Kontakt os